Forudsætningen for at få en julefrokost som får englene til at synge og juleklokkerne til at bimle og bamle, er, at man føler sig godt tilpas i hinandens selskab, og at firmajulefrokosten opfylder de ønsker og krav, man måtte have til for eksempel omgivelser, mad, musik og underholdning.

Den perfekte julefrokost
Hvad enten I vælger at holde julefrokosten i virksomhedens egne lokaler eller ude i byen, så er det en rigtig god idé, at de kolleger, der skal stå for planlægningen af arrangementet, ved, hvad det er, medarbejderne gerne vil have og herefter forelægger dem de muligheder, der er.

For at undgå at skulle bruge masser af unødvendig tid og energi på at få det hele planlagt, kan det anbefales at gå online og tjekke diverse sites for:

• Forslag til arrangementer på kroer, restauranter, hoteller, etc.
• Tips om gør-det-selv firmajulefrokoster og hvordan de kan peppes op med professionel musik og underholdning
• Leje af diverse udstyr
• Gode råd om menuer og retter, lege, dekorationer og m.m.

Få råd til det hele
Noget af det, som oftest er centrum for diskussion i forbindelse med en firmajulefrokost, er den økonomiske side af arrangementet. Sørg derfor altid for hurtigt at finde ud af, om firmaet betaler hele eller en del af julefrokosten, eller om I selv skal gribe til lommerne.

Selv med et beskedent budget, kan I få en festlig og fornøjelig julefrokost, så længe der planlægges i forhold til økonomien, og hvorfor ikke se det som en udfordring i stedet for en begrænsning?